Lidt om os i Techno Danmark

Techno Danmark F.M.B.A. blev stiftet i 1975 af et par håndfulde autoriserede nybilforhandlere inden for mærkerne Ford, Opel og VW. Formålet var at samle deres indkøbsvolumen for derved, at opnå bedre priser samt ikke mindst, at udveksle erfaringer, så de stod lidt stærkere over for deres respektive bilimportører.

Forbilledet var tyske Techno Einkauf som efter ganske få år kunne vise store fordele for de tyske forhandlere.

Som årene gik, udviklede Techno Danmark sig og tæller nu både lastvogns- og personvognsforhandlere inden for næsten alle mærker. Medlemsantallet er vokset til 46 forhandlere med i alt 276 udsalgssteder fordelt over hele landet. (1. juli 2019)

 

Foreningens primære opgaver er stadig, at sikre vore medlemmer de bedst tænkelige indkøbsvilkår, samt at sikre en kontinuerlig udvikling af vore forretningsområder, så vi trods skiftende konjunkturer hele tiden kan give vore medlemmer de bedst tænkelige konkurrencebetingelser.

Derfor er det vigtigt for os, at have en så lille og omstillingsparat organisation som muligt, så der ikke er langt fra ord til handling. Vi skal være nærværende i forhandlernes hverdag, så vi hele tiden kan holde fingeren på pulsen og gribe potentielle muligheder for øget vækst og indtjening i vore medlemsvirksomheder.

Den tætte dialog er ligeledes vigtig for, at opbygge og bevare en så høj grad af loyalitet som overhovedet muligt. Denne loyalitet er direkte proportional med vores muligheder for at indgå markedets bedste indkøbsaftaler med toneangivende leverandører. Det er udelukkende Techno Danmarks samlede indkøbsvolumen der afgør, hvorvidt vi kan tiltrække og fastholde nye leverandører.

Vi lægger vægt på, at gensidig erfaringsudveksling, er det kit der binder vore indkøbsaftaler sammen. Vi arbejder aktivt på, at udbygge partnerskabet mellem vore leverandører og vore medlemmer, for kun på den måde udvikles et dynamisk og stærkt indkøbssamarbejde til gavn for alle parter.

 

De bedste hilsner

Susanne Schimmel

Direktør